Smerter i lænden efter mange timer på kontorstolen, kan de fleste af os nikke genkendende til. Vi ved godt, at vi skal op at stå og ændre arbejdsposition i løbet af dagen, men vi får det ikke gjort, når opgaverne er mange. Så rammer følelsen af, at man er blevet 10 år ældre sidst på dagen, når man rejser sig fra stolen.

 

Hos Firmatrivsel.dk tilbyder vi målrettede behandlinger, som løsner og lindrer de overbelastede muskler i lænden. Vi anbefaler dog også, at behandlingerne understøttes af bevægelse. Mangler du inspiration i en travl hverdag til at komme i gang?

 

Her er 3 mobiliseringsøvelser, som er målrettet lette smerter i lænden:
Rotation af ryggen
1. Læg dig på ryggen
2. Bøj dine ben og læg dine arme ud til siden
3. Saml dine ben og bevæg dem langsomt ud til den ene side. Når de er kommet ned, skal du løfte dem langsomt op til midten igen, og så bevæge dem ud til den anden side.
4. Gentag øvelsen 5 gange til hver side.

 

Formålet med øvelsen er, at øge mobiliteten i din lænd, og få den ud i en position, som den ikke er vant til. På sigt vil musklerne også bliver styrket.

 

Bækkenløft
1. Læg dig på ryggen
2. Bøj dine ben og læg dine arme ned langs siden.
3. Løft din bagdel fra gulvet. Det er vigtigt, at du løfter så højt op, som du kan.
4. Gentag øvelsen 10 gange.

 

Formålet med øvelsen er, at styrke dine ballemuskulatur, som understøtter din lænd, når du sidder.

 

Kat-ko
1. Stå på alle fire, så håndflader og knæ rører underlaget.
2. Krum nu din ryg, som en kat. Et god tip kig mod din navle.
3. Langsomt svaj nu ryggen, som en ko. Et godt tip kig op i loftet.
4. Gentag øvelsen 10 gange.

 

Formålet med øvelsen er at løsne spændinger i lænden, samt øge din fleksibilitet.

 

Smerter i lænden kan opstå over tid, men kan også komme pludseligt. Det er vigtigt at fremhæve at ovenstående øvelser er til dig, som døjer med lette smerter i lænden i forbindelse med stillesiddende og monotont arbejde. Hvis dine smerte opstår pludseligt, kommer i forbindelse med andre symptomer eller ikke kan forklares, anbefaler vi altid, at du kontakter din læge.