Sådan fungerer firmamassage hos Firmatrivsel.dk

Hos Firmatrivsel.dk kan du hurtigt og nemt komme i gang med en effektiv massageordning på arbejdspladsen.

Firmamassage er en nem vej til bedre trivsel på arbejdspladsen

En massageordning skal være enkel for både virksomheden og medarbejderne. Hos Firmatrivsel.dk kommer jeg derfor ud til jeres arbejdsplads med professionelt udstyr, så I ikke skal tænke på det praktiske.

Det er helt op til jer, hvor behandlingerne foregår. I kan for eksempel vælge et fast lokale til massage, hvis I har mulighed for det. Alternativt kan massagen foregå i et mødelokale, der er ledigt på dagen.

Sådan fungerer behandlingerne i praksis trin for trin:

Medarbejderen booker tid via bookingsystemet

Behandleren noterer relevante oplysninger såsom skader, gener, sygdomme, osv. i journalen og laver en behandling efter den enkeltes ønske og behov

Behandleren og medarbejderen aftaler et forløb – såfremt dette vurderes nødvendigt – hvilket kan betyde yderligere bookinger

Medarbejderen vender tilbage til arbejde efter 30 minutter med færre smerter og fornyet energi

Sundhedsordning hos Firmatrivsel.dk

En sundhedsordning med massage på arbejdspladsen kan være med til at reducere sygefravær og skabe gladere, mere tilfredse medarbejdere. Ordningen tager udgangspunkt i behandlingerne, men kan samtidig fungere som et solidt fundament for den generelle trivsel og sundhed på arbejdspladsen.

En sundhedsordning kan blandt andet indeholde:

  • massage

  • akupunktur

  • vejledning i styrke- og strækøvelser

  • mulighed for foredrag om kost og ernæring

  • udarbejdelse af sundhedsprofiler

  • målrettede virksomhedsforløb, hvor medarbejdere inddrages aktivt i at styrke sundhedskulturen – fx ved at uddanne interne sundhedsambassadører

Behandlingerne har til formål at forebygge, lindre og behandle skader og spændinger. Samtidig fungerer de som et værdifuldt afbræk i arbejdsdagen, der kan give ny energi, fokus og motivation.

En bedre hverdag med massageordning

Firmamassage er en enkel og effektiv måde at investere i medarbejdernes sundhed og velvære. Når kroppen har det bedre, følger ofte både øget trivsel, højere motivation og mindre sygefravær – til gavn for hele arbejdspladsen.

Ved behandling hos en professionel massør kan medarbejderne få hjælp til både akutte gener og mere langvarige belastninger. Firmamassage kan blandt andet anvendes ved:

  • musearm og tennisalbue

  • spændingshovedpine

  • øm og spændt ryg

  • nakke- og skuldersmerter

  • ischias-relaterede gener

  • motions- og idrætsskader

  • stressrelaterede spændinger

Hos Firmatrivsel.dk får I en effektiv og fleksibel medarbejdergode, der bidrager til en sundere, gladere og mere velfungerende arbejdsplads.

Det siger kunderne om os:

Vores virksomheds massageordning har været et værdifuldt medarbejdergode og kørt i mange år med stor tilfredshed. Behandlingerne bliver udført på vores adresse, hvilket gør det nemt at tage sig af fysiske skavanker uden at skulle forlade kontoret. 

Mange af vores medarbejdere har oplevet færre muskelspændinger og smerter. Det har også hjulpet med at mindske stressniveauet og forbedre deres generelle velbefindende.

Vi kan virkelig mærke en positiv forskel i produktivitet og moral, siden vi introducerede massageordningen. Vi er glade for at have sådan en effektiv mulighed for at tage os af vores medarbejderes trivsel, og vi vil helt sikkert fortsætte med at tilbyde muligheden fremadrettet.

Anders Tjørnelund

CEO og partner, Conversio

Vi har nu haft Peter tilknyttet vores hus i et 2.5 år som et trivselstilbud – og vi er meget begejstrede. I alt fra første møde til aftaleindgåelse og til behandlinger og opfølgende statusmeldinger har vi oplevet stor professionalisme og et meget behageligt samarbejde. Peter er vellidt i huset og der er meget stor tilfredshed blandt medarbejderne med behandlingerne. Jeg giver ordet til en af dem der har været på briksen flere gange:

Peter er en gudsbenådet behandler – ganske enkelt! Sjældent har jeg været i hænderne på en behandler, der – allerede ved første behandling – har skabt bedring. Om det har været ondt i lænd/ryg eller træningskader, har Peter formået at identificere og behandle skade/smerter øjeblikkeligt. Peter er tilknyttet vores arbejdsplads, hvor spændet af klienter er stort (28-75 år), og skavankerne ligeså, og alle har meldt overordentlig positivt tilbage på hans behandling. Peter kan sit s… - kæmpe stor anbefaling herfra fra smukfolket!

/Citat medarbejder i Skanderborg Festivalklub

Trine Teglhus

HR-Chef, Smukfest

Vi har Peter fra Firmatrivsel.dk ude hos os til massage hver 14. dag, og ordningen er blevet en fast og meget værdsat del af hverdagen. Vi har mange medarbejdere fast tilknyttet til ordningen, og tilbagemeldingerne er uden undtagelse virkelig positive.

Alle er meget tilfredse med både behandlingerne, serviceniveauet og den måde, Peter møder folk på. Han er professionel, behagelig og utrolig god til at skabe en tryg og afslappet stemning omkring behandlingen.

Når Peter kommer hos os, føles det ikke som et eksternt besøg — det føles mere som om, en god kollega kigger forbi igen efter at have arbejdet hjemmefra de sidste 13 dage. Han bliver altid taget godt imod, og der er ingen tvivl om, at han er en person, folk oprigtigt glæder sig til at se.

Vi kan derfor kun give Peter og Firmatrivsel.dk vores varmeste anbefaling.

Morten Eriksen

Direktør & medejer, Finobo