Bevægelse, aktivitet og motion. De fleste af os ved det godt; de tre buzzwords er vigtige, gode og ikke mindst sunde for os. Ikke kun for konditionen og styrkens skyld, men også for vores fysiske og mentale sundhed. Fysisk aktivitet styrker nemlig vores færdigheder hele vejen rundt – både vores fysiske, psykiske, sociale og kognitive.
Det lyder måske for godt til at være sandt, men den er faktisk god nok. Sundhedsstyrelsens rapport ‘Fysisk aktivitet for voksne (18-64 år) – viden om sundhed og forebyggelse’ samler den nyeste viden og evidens for betydningen af fysisk aktivitet for både det mentale og fysiske. Og resultaterne af forskningen understøtter på alle måder, at bevægelse betaler sig at prioritere.
Det gælder også på arbejdspladsen
Når de fleste af os tænker bevægelse og motion, tænker vi på, hvordan vi får det ind i vores fritid. Og det er også det helt rigtige at gøre. Men som arbejdsgiver kan du faktisk med fordel også integrere aktive pauser på arbejdspladsen, da der er fordele at høste ved det. Øget arbejdsglæde, energiniveau, motivation, koncentrationsevne, overskud og trivsel er bare nogle af dem.
Derfor er det en win-win-situation at prioritere aktive pauser på arbejdspladsen, fordi både dine medarbejdere og din virksomhed får gavn af de positive effekter.
Hvordan kommer din arbejdsplads i gang?
Du kender måske allerede til vigtigheden af at prioritere aktive pauser i din fritid – men måske også på din arbejdsplads. Nu er spørgsmålet: Hvordan integrerer du naturligt bevægelse ind i arbejdsdagen?
For at hjælpe dig på vej vil resten af indlægget præsentere dig for nogle gode råd, så du kan begynde at planlægge, hvordan du kan få mere bevægelse i din arbejdsdag.
Sæt realistiske mål
Begynd småt, og øg gradvist intensiteten. Om det så er fem minutter om dagen eller 10 minutter et par gange om ugen, skal du sætte mål, der passer til dine medarbejderes tidsplan og energiniveau. Husk, at selv små ændringer kan have en stor positiv effekt på både trivsel og produktivitet på arbejdspladsen. Lidt fysisk aktivitet er nemlig bedre end ingen.
Bevar den positive tilgang
Husk, at enhver form for bevægelse er en sejr! En positiv indstilling er nøglen til en sund livsstil på arbejdspladsen. Se træningen som en investering i dine medarbejdere, der vil gavne både nu og i fremtiden. Sammen kan dine medarbejdere opmuntre og motivere hinanden til at nå deres mål og skabe et sundere arbejdsmiljø.
Find motivation i træningen
Husk, at bevægelsen skal have et formål! Se træningen som en måde at forbedre produktiviteten, klarheden og sundheden på. Når dine medarbejdere er motiverede, bliver det meget nemmere at holde fast i rutinen og nå din virksomheds mål.
Skab struktur
Planlæg arbejdsdagen, så der er plads til bevægelse. Sæt den aktive pause ind i kalenderen, ligesom du ville med møder eller deadlines. Med struktur øges chancen for at få det gjort, og det sikrer, at du og dine medarbejdere prioriterer at bevæge jer og pleje jeres fysiske og mentale velvære.
Byg en kultur sammen
Det handler ikke kun om individuelle øvelser, men også om at opbygge fællesskab og støtte blandt kollegerne. Når du og dine medarbejdere sammen prioriterer sundhed og trivsel, bliver det både lettere og sjovere at inkorporere bevægelse i arbejdsdagen.
Bliv en sund arbejdsplads
Nu har du fået gode råd til at gøre din arbejdsplads sundere ved at prioritere fysisk aktivitet. Men sundhed og trivsel handler ikke kun om motion. Det handler også om at sikre, at dine medarbejdere har det godt ved eksempelvis at forebygge muskelsmerter. Derfor er en massageordning også vigtig. Ved at tilbyde massage undgår du, at dine medarbejdere sidder med kropsspændinger og smerter. Massage hjælper med at lindre spændinger, og derfor øger den trivslen og produktiviteten samt skaber mere arbejdsglæde.
Tag skridtet, og implementér en massageordning som en del af din virksomheds sundhedsinitiativer. Det er en investering i både medarbejdernes og arbejdspladsens sundhed.